Komplimenternes kunst – hvordan, hvad og hvornår?

en mand, der søger en kvinde
Vælg din alder
forrige trin
Ved at klikke på knappen ovenfor giver du dit udtrykkelige samtykke til vores fortrolighedspolitik inklusive brug af profilering for at finde matches til dig, og du accepterer vores regler for brug

Du kan aldrig give for mange komplimenter. Det er vores allerførste råd. Men vi ved godt, at det kan være svært at finde det rette tidspunkt, det rette sted og det rette kompliment til en given lejlighed, og det er også derfor, vi hjælper dig lidt på vej. Vores fokus i denne artikel er de gode, søde og sjove komplimenter til hende – men vi skal ikke udelukke nogen, og alle idéerne kan naturligvis lige så vel skabe glæde hos ham. God fornøjelse!


Den lille

I vores optik er komplimenter noget, som passer til både hverdag og fest. Med det mener vi, at komplimenter er noget, som både skal være en del af dit tankesæt til hverdag, men at der naturligvis også skal gøres noget ekstra ud af det ind imellem. Vi starter med det lille kompliment; det, som ikke kræver ret meget af dig, men som med garanti får smilet frem hos din kæreste. Næste gang du står først op om morgenen, placerer du et par post-its rundt omkring på steder, hvor du ved, at din kæreste kommer om morgenen. Skriv en kort, sød besked på hver seddel – det behøver ikke være andet end ”Hav en god dag, smukke” eller ”Jeg elsker dig”. Det kan vitterligt arrangeres på 5 minutter, men din kæreste vil huske det i meget længere tid.

Den sjove

Den næste måde at give komplimenter på er forklædt som en god, gammeldags skattejagt. Princippet er lidt det samme som det forrige punkt, men her skal dine små sedler med komplimenter lede et sted hen; måske til en lille gave. Læs sedler rundt omkring i hjemmet, og på hver enkelt seddel skriver du både et lille kompliment og en ledetråd til, hvor din kæreste kan finde næste seddel. Gør den så lang eller kort, som du vil, og når din kæreste når frem til sidste seddel, kan du have lagt en lille gave; en buket blomster, en biografbillet, eller bare en seddel om, om hun vil med ud og gå en tur – du giver en kop kaffe. Det behøver hverken at koste ret meget tid eller mange penge.

Den ekstravagante

Ind imellem må komplimenterne gerne være lidt ekstra særlige, men selvom det ser ud af mere, behøver det ikke være mere tidskrævende for dig. Bor du og din kæreste ikke sammen, kan du sende en stor buket blomster til hendes dør med et helt simpelt kort. Bor I sammen, kan du stille blomsterne på køkkenbordet, så hun ser dem, når hun kommer ind ad døren. Blomster kan bare ét eller andet, og kombinerer du en smuk buket med et sødt kort, er den hjemme.

Den til hverdag

Inden vi runder af, vil vi gerne henlede din opmærksomhed på, hvor nemt og vigtigt det er at komplimentere hinanden i en travl hverdag. Et kompliment behøver på ingen måde at være bundet op på en gave eller på en seddel. De vigtigste komplimenter kan sagtens være dem, du giver mundtligt. Et ”hvor ser du godt ud i dag” eller ”du laver den bedste bolognese i verden” kan betyde langt mere, end du forestiller dig. Prøv at gøre det til en vane at give din kæreste – eller din veninde for den sags skyld – mindst ét kompliment hver dag. I bund og grund handler det mere om at huske din kæreste på, at du ser hende, og at du værdsætter hende, end hvad du lige præcis siger. I vores optik holder ét kompliment om dagen problemerne væk – sæt i gang.

De mest populære sider